Teknisk Ordbog

Et måleværktøj, der bruges til at måle og evaluere kraften, drejningsmomentet eller effekten i en maskine, et køretøj eller anden kraftkilde. Det anvendes til at teste og analysere ydeevnen, effektiviteten og belastningen af den enhed, der måles. Dynanometeret kan måle enten kraft, drejningsmoment eller power.

Evnen for vejecellen til at levere samme output for en given belastning, når den gentagne gange fjernes og påføres igen. Det måles som en procentdel af den nominelle kapacitet.

Forskellen i vejecellens output, når en given belastning nærmes fra nul i forhold til, når den nærmes fra den maksimale kapacitet. Hysterese måles typisk som en procentdel af den nominelle kapacitet.

Kalibrering omfatter for eksempel akkrediteret kalibrering af måleudstyr inden for blandt andet elektronik, moment, tryk og vægte. Kalibrering udføres ved en sammenligning med et nøjagtigt instrument, hvis visningsfejl er kendt.

Ændringen i vejecellens output over tid, når en konstant belastning påføres. Det måles normalt over en bestemt tidsperiode, f.eks. 30 minutter, og udtrykkes som en procentdel af den nominelle kapacitet.

Den maksimale belastning, som vejecellen kan bære uden at tage skade eller miste kalibreringen. Det er ofte højere end den nominelle kapacitet og angivet som en procentdel af denne.

Den maksimale vægt eller belastning, som en vejecelle er designet til at måle præcist. Hos os er denne typisk specificeret og angivet i kg eller ton.

Den elektriske spænding, der genereres af vejecellen ved dens maksimale kapacitet. Det er ofte angivet i millivolt pr. volt (mV/V).

Fejlen i vejecellens output, når belastningen ikke er centreret korrekt på belastningspunktet. Det måles typisk som en procentdel af den nominelle kapacitet.

Forholdet mellem ændringen i outputspænding og ændringen i belastning, ofte udtrykt i millivolt per volt per enhed belastning (mV/V/kg).

Den elektriske spænding, der kræves for at drive vejecellen korrekt. Den angives typisk i volt og kan variere afhængigt af vejecellens design.

En “strain gauge” er et ekstensometer. Det vil sige, en elektrisk modstand, der er fastgjort til en strain gauge-vejecelles interne komponenter. Dette elektriske kredsløb måler modstandsændringen, når vejecellen belastes. Vores vejeceller er opbygget efter dette princip.

Angiver, hvordan vejecellens nulpunkt (nulaflæsning) ændrer sig med temperaturen. Det måles også i ppm/°C. En lav temperaturkoefficient ved nul er vigtig, da det betyder, at vejecellen vil have en stabil nulaflæsning på tværs af forskellige temperaturer, hvilket er essentielt for præcisionen af målingerne.

Beskriver, hvordan vejecellens følsomhed ændres med temperaturen. Det udtrykkes typisk i ppm/°C (dele per million per grad Celsius). En lav temperaturkoefficient betyder, at vejecellen er mere stabil og mindre påvirket af temperaturændringer, hvilket er vigtigt for nøjagtige målinger.

Målehoved der måler kraften under testen. Vejeceller kan anvendes til både tryk- og trækapplikationer.

Indgangsmodstanden i en vejecelle mellem de to terminaler, hvor strømmen går ind i vejecellen. Denne modstand måles typisk i ohm. Det er en vigtig parameter, da den påvirker den samlede følsomhed og præcision af vejecellen.

Udgangsmodstanden i vejecelle er modstanden mellem de to terminaler, hvor signalet kommer ud af vejecellen. Ligesom indgangsmodstanden måles denne også i ohm. Udgangsmodstanden er kritisk for at sikre nøjagtige målinger, da den kan påvirke signalstyrken og dermed måleresultaterne.